Her er du: FORSIDE arrow KLUBBEN arrow SENIORKLUBBEN
Seniorklubben PDF Udskriv E-mail

VELKOMMEN TIL SENIORKLUBBEN

Seniorklubben er åben for alle Ree Golfklubs medlemmer, der er fyldt 50 år samt for ægtepar/samlevende, hvor den ene part er fyldt 50 år.

Der lægges - ud over selve golfspillet - vægt på, at vi  har det hyggeligt sammen.

Ved indgangen til 2010  var antallet af medlemmer 120.

Kontingentet udgør kr. 300 pr. medlem for sæsonen 2010.

Vi spiller match hver mandag fra medio april til medio oktober. Første spilledag i 2010 er mandag den 12.04. Vi slutter mandag den 11.10.

Herudover arrangerer vi hver sæson 2 ture med spil på andre baner, ligesom vi spiller vores årlige venskabsmatch mod Gilleleje Seniorklub. Desuden afholder vi vores eget klubmesterskab, der afsluttes med en fest for medlemmerne.

I menupunktet til venstre, kan du se hele sæsonprogrammet for 2010.

Der kan vælges mellem følgende spilletidspunkter, som er forhåndsreserveret og forbeholdt Seniorklubbens medlemmer:

Mandag kl. 08.30-11.00. Mødested: Matchkontoret kl. 08.00, hvor holdene sammensættes ved lodtrækning.

Mandag kl. 16.00 og 16.09. Tidspunkterne er forhåndsreserveret til de medlemmer, der ikke har mulighed for at spille om formiddagen. Spil på de nævnte tidspunkter forudsætter dog, at der bookes tid senest søndag aften kl. 18.00. Hvis tiderne ikke er booket på dette tidspunkt, frigives de af sekretariatet til andre medlemmer af golfklubben samt til greenfeespillere. Mødested: hul 1 senest kl. 15.50. Der er tee-off efterhånden, som fremmødet gør det muligt.

Spilleformen ved den ugentlige match er som udgangspunkt stableford, men i sæsonens løb vælges også andre spilleformer, jvf. Sæsonprogrammet. Matcherne afvikles med "sivende" gunstart.

Der spilles om præmier i hver match. Præmierne uddeles den første mandag i hver måned. Det er derfor vigtigt, at scorekort afleveres i Seniorklubbens postkasse efter hver match.   

Hvis du ønsker at blive medlem af Seniorklubben, skal du blot udfylde og indsende tilmeldingsblanketten, som fremgår af menupunktet "Bliv medlem". Du vil herefter modtage et girokort på kontingentet.

 

 
© Ree Golf A/S - Webdesign og udvikling af Retouch.dk