Banekontrol

Formålet med banekontrol er at sikre, at vores medlemmer og gæster får den bedst mulige oplevelse på REE GOLF.

Banekontrollen kommer rundt på alle REE GOLF’s faciliteter på forskellige tidspunkter og dage.

Hvad betyder det så?

Jo, en banekontrol hjæper til med at sikre, at:
  • vores reglerne efterleves - uanset om du har 0 eller 54 i hcp.
  • synligt bagmærke som viser medlemskab eller greenfeetag bæres på bagen, før man går på banen eller træningsområderne.
  • flow og spilletempo er optimalt
  • man har en pitchfork med og at den er klar til brug
  • man retter sine nedslagsmærker op – hver gang
  • man sætter sine spande på plads efter brug på driving range
  • man ikke spiller med range bolde på hverken stor eller lille bane
Er det nu også nødvendigt?
 
Ja, Banekontrollen kører rundt og har derfor et større overblik end den enkelte ”Bold”, så han kan sikre et bedre flow i spillet.
 
Han kan også sikrer, at vi ikke har ”gratister” på banen og at alle behandler vores bane pænt, så der altid vil være et veltrimmet anlæg til gavn og glæde for alle.
 
Egentlig er ikke noget nyt i det. Det er bare de generelle golf- og etiketteregler.
 
Det er ikke meningen at ”straffe” nogen, så som udgangspunkt vil Banekontrollen selvfølgelig blot opfordre til at reglerne efterfølges. Skulle det – mod forventning – ske, at en sådan opfordring ikke efterkommes, vil Banekontrollen overlade det til REE GOLF at følge op.
 
”En banekontrol tager ca. 1 minut, hvis alting er i orden!”
 
Så kære golfere – sørg for at jeres ting er i orden når I går på banen, og vær med til at gøre vores bane til et endnu bedre sted at være.
 
Golf hilsner
Team REE GOLF