Prøvemedlemskab

Er du ny i golfens verden? Måske du har hørt om vores populære prøvemedlemskab, som er et gennemprøvet koncept for nye golfspillere, som vi har afviklet med stor succes siden 2014.

Med et prøvemedlemskab hos REE Golfklub kan du prøve golf i 3 måneder, inden du beslutter, om det er noget for dig.
Et prøvemedlemskab i 2024 koster kun kr. 750,- og du får: 

  • 3 måneders fri adgang til at træne og spille golf på REE GOLF`s Par 3 bane og træningsanlæg.
  • Gratis adgang til holdtræning hver tirsdag og lørdag med erfarne golfspillere.
  • Mulighed for at spille sammen med andre Klub 37 medlemmer – onsdage kl 18.
  • Gratis lån af golfkøller – begyndersæt.
  • Medlemskab af KLUB 37, som giver mulighed for at finde spillepartnere og danne netværk.
  • KLUB 37 forestår også undervisning i golfspillets regler, etikette og sikkerhed.

TRÆNINGSTIDER FOR PRØVEMEDLEMMER 2024:

Tirsdag aften 18.00 til 19.30
Onsdag aften 18.00 til 19.30 (Spil på Par 3 banen)
Lørdag formiddag 10.00 til 11.30

MELD DIG IND I DAG

Vil du høre mere om, hvordan du kommer godt fra start som ny golfspiller, så ring til os på 4879 5655 – Sekretariatets telefon  har åbent på hverdage fra 9-14. Du kan også skrive til os på info@reegolf.dk.

MØD KLUB 37

Klub 37 hjælper dig i gang med træning, udstyr, golfregler og alt hvad du har brug for.
Er du nybegynder, så er det en af vejene ind til at blive integreret i REE Golfklub.

Åbent hus: (HUSK TILMELDING)

I løbet af foråret inviterer REE Golfklub til Åbent Hus/Begynderdage, hvor det er muligt at prøve sporten, inden du evt. beslutter dig for et billigt 3 måneders Prøvemedlemskab, hvor du lærer at spille golf.

Dagen starter kl. 10, hvor alle tilmeldte mødes ved golfklubben foran Shoppen i den gule træbygning, hvor du får udleveret et golfsæt. Herefter vil du i et par timer kunne prøve kræfter med denne traditionsrige og udfordrende sport, og du vil få information om klubben, mens der bydes på lidt godt til ganen fra klubbens Café Pibe Mølle.

Vi slutter programmet med, at du får mulighed for at prøve vores træningsbane sammen med nogle hjælpere.

Hvis det lyder det som noget for dig, så send en tilmelding til den dag der passer dig bedst til info@reegolf.dk

Det med småt

Et Prøvemedlemskab er for nybegyndere (dvs. personer uden banetilladelse og personer, der ikke allerede er medlem i en anden klub).
De fleste prøvemedlemmer bliver klar til den store bane efter 3 måneders prøvemedlemskab, men vi kan naturligvis ikke garantere, at alle bliver klar til at bestå Golfkørekortet efter 3 måneders prøvemedlemskab.

Vælg et medlemskab der passer dig

Vil du gerne i gang med golf, men ved ikke, hvor meget du kommer til at spille?

Fortvivl ikke! Vi har medlemsskaber, som passer til de flestes behov. Klik her i listen til højre for at vælge det medlemsskab, som passer til dig.

  • Prøvemedlem

    Med et prøvemedlemskab hos REE Golf kan du prøve golf i 3 måneder, inden du beslutter, om det er noget for dig.

  • Par 3 medlemskab

    Med et Par 3 medlemskab kan du bruge træningsfaciliteter og Par 3-banen til en lav, årlig pris.
    Det kræver ikke DGU kort.

  • Langdistance-medlemskab

    Det kræver, at man er medlem i en anden dansk golfklub og betaler minimum kr. 6.000 i kontingent.